”Nu skal min søster være rugemor”

Da vi mødte hinanden, snakkede vi hurtigt om, at vi skulle have børn sammen på et tidspunkt. Det havde været vores store drøm, også før mødte hinanden.

Vi startede ”projekt baby” for knap 12 år siden, og vi havde slet ikke ventet, at det skulle tage så lang tid. Et halvt år efter jeg stoppede med at tage P-piller, og der stadig ikke skete noget, tog vi til lægen. Vi blev hurtigt sendt videre til en fertilitetsklinik. Her fandt vi ud af, at jeg havde betændelse i mine æggeledere, og at jeg havde endometriose i svær grad. Herefter gik vi gang med at kunstig befrugtning, men ved det første forsøg var der slet ikke nogle af mine æg, der var gode nok til at arbejde videre med.

Vi blev noget chokerede, for vi skulle jo bare lige have lidt hjælp, og så skulle det nok gå. Sådan havde vi i hvert fald forstået det. Efter fire forsøg og fem operationer stod vi stadigvæk uden barn. Først blev min ene æggeleder fjernet, for den var for dårlig. Ligeledes fjernede de endometrioser. Dernæst blev den anden æggeleder og flere endometrioser fjernet. Ved de næste to operationer gik man igen til kamp mod endometrioserne. Til sidst blev jeg rådet til at få fjernet alt: Både æggestokke og livmoder. Mine æg kunne heller ikke bruges. Forud for den sidste operation i rækken forsøgte vi med donoræg ad to omgange i det private – uden held.

Læs mere her (Daredanmark.dk)