IVF udføres på den førende fertilitetsklinik Nadiya i Kiev, Ukraine

IVF – reagensglasbefrugtning

IVF eller reagensglasbefrugtning er en fertilitetsmetode, hvor en kvinde får taget æg ud fra en æggestok for at de kan blive befrugtet af en mands sæd uden for en kvindes krop.
IVF betyder in vitro-fertilisering (”in vitro” = i glas og ”fertilisering” = befrugtning).

Metoden anvendes ved alle former for infertilitet; kvindelig, mandlig og uforklarlig barnløshed. Med IVF bliver kvinden først stimuleret med hormoner for at modne flere æg. Æggene udtages fra kvindens æggestokke, ved at lægen under en ultralydsscanning fører en tynd nål ind i æggestokken via skeden. Mandens sædprøve gøres klar. Sædceller og æg føres sammen i en petriskål, for at befrugtningen kan finde sted. Efter 2-5 dage lægges embryoet op i kvindens livmoder.

ICSI

Mikroinjektion eller intracytoplasmatisk sædinjektion, ICSI, er en metode, hvor sæd føres direkte ind i ægget, som anvendes, når der er lav sandsynlighed for, at mandens sæd selv kan penetrere ægget.

Metoden blev udviklet i begyndelsen af 1990’erne og anbefales ved mandlig infertilitet. Det foregår ved, at ægget injiceres med nogle få sædceller i stedet for, at befrugtningen sker i et reagensglas ved at sædcellerne selv finder frem, som det foregår ved IVF.

Verdensførende IVF-klinikker

Vores klinikker er verdensførende på mange områder, blandt andet fødtes det første barn med dna fra tre forældre på Nadiya-klinikken i Ukraine.

Lægerne på vores IVF-klinik i Kiev befrugtede morens æg med hendes partners sæd og overførte derefter cellekernen fra det befrugtede æg til et æg fra en donor, hvor cellekernen var fjernet. Barnet har dermed dna fra forældrene samt en mindre del fra ægdonoren.

Metoden blev udviklet for at hjælpe kvinder med risiko for at overføre alvorlige genetiske sygdomme fra generne i mitokondrierne, som er en del af cellen uden for cellekernen, såkaldte mitokondriesygdomme. I det pågældende tilfælde på Nadiya-klinikken i Kiev blev metoden dog anvendt for at hjælpe et par, som ikke kunne få børn. Valery Zukin, som stod for udførelsen, siger, at man havde en idé om, at det ville kunne fungere for parret, som ikke havde held med at få børn ved hjælp af almindelig IVF-behandling.

Læs mere om trepartsembryo her

Neden for følger en beskrivelse af behandlingsprocessen. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål vedrørende processen.

Hormonstimulering

Ved ægdonation er det ægdonoren, der bliver stimuleret. Hvis egne æg anvendes er det den kommende mor, der får hormonstimulering. Under IVF-behandlingen behandles kvinden med egne hormoner, som får æggestokkene til at producere flere æg end ved en normal menstruationscyklus.

Overordnet set findes der to forskellige måder at gennemføre IVF-behandlingen på:
Ved den mest anvendte metode skal kvinden anvende næsespray i tre uger inden injektionsstart. Derefter gives FSH-injektioner i to uger. Nogle kvinder oplever bivirkninger såsom svedeture og humørsvinger.

Ved den såkaldte ”korte behandling” begynder kvinden med FSH-injektioner på menstruationens/blødningens 2-3 dag. Efter nogle dage tages yderligere en injektion med et lægemiddel, der forhindrer spontan ægløsning. Der er kun få bivirkninger ved antagonistbehandlingen.

Æggestokreserve

For at give rette dosis hormoner til den enkelte kvinde, foretager man ofte en udredning af ovariereserven (æggestokkenes evne til at udvikle æg). Dette giver lægen en idé om kvindens forudsætning for at udvikle æg, så hun får den rette hormondosering.

Stimulering af ægløsning

Ved hjælp af en injektion, som indeholder et lignende hormon, som kroppen selv producerer ved spontan ægløsning, bestemmer lægen tidspunktet for ægløsningen og dermed ægudtagningen.

Der går cirka 38 timer efter ægløsningsinjektionen, til ægløsningen sker. Det er meget vigtigt at overholde den ordinerede injektionstid inden for 15 min. Hvis man ikke overholder dette, risikerer man for tidlig eller for sen ægløsning, hvilket vanskeliggør eller umuliggør ægudtagningen.

Ægudtagning

Nå æggeblærerne er modnet, normalt efter 10-12 dages injektionsbehandling, udtages de fra æggestokkene. Der sker via skedevæggen under ultralydsscanning. Under lokalbedøvelse punkteres æggeblærerne, og væsken suges ud med en tynd nål. Embryologen tager hvert enkelt æg ud. Indgrebet varer cirka 15 minutter, og det er for de fleste et hurtigt og smertefrit indgreb.

Efter ægudtagning fyldes æggeblærerne atter med væske, og efterfølgende vil kvinden muligvis føle ømhed i maven og oppustethed i 1-2 døgn efter ægudtagning. Desuden kan der også forekomme lidt blødning fra skeden efter ægudtagningen, som ophører igen, og som ikke er farligt.

Forberedelse af æg

Når æggeblærerne er tømt, sendes reagensglasset med væsken fra æggeblærerne til laboratoriet, hvor embryologen undersøger væsken under mikroskop for at finde æggene. Æggene skylles rene og lægges i en skål med dyrkningsmedie. Ligesom sædcellerne sættes æggene ind i et varmeskab, indtil de skal føres sammen.

Sæd

På dagen med ægudtagning afleverer manden en sædprøve. Når laboratoriet modtager sædprøven, undersøges den først af embryologen, som kigger på prøvemængden, antal af sædceller og deres aktivitet.

For at kunne finde de bedste sædceller til befrugtningen, skal sædprøven klargøres. Det betyder, at prøven skal igennem en gradient-centrifugering. Når reagensglasset centrifugeres, bliver de sløve sædceller og dårlig svømmende sædceller hængende i gradienten. Tilbage i glasset er således kun de normale sædceller med fin aktivitet.

Når prøven er klargjort, undersøger embryologen igen sædcellerne. Ud fra dette vælger lægen, hvilken befrugtningsmetode, der bør anvendes. Sædcellerne lægges i et dyrkningsmedie og sættes i et varmeskab, indtil de føres sammen med æggene.

Befrugtningsmetoder, standard IVF eller ICSI

Hvis sædprøven er normal, vælger man oftest standard IVF. Det betyder, at sædcellerne befrugter æggene ved egen kraft. Befrugtningen sker i løbet af nogle få timer, men æggene og sædcellerne får lov at ligge sammen i et varmeskab til næste morgen, hvor embryologen igen kigger på dem.

Hvis sædcellerne har nedsat kvalitet, vælger man at foretage mikroinjektion, ICSI. Manden kan have et lavt antal sædceller eller sædceller med nedsat bevægelighed. Inden en mikroinjektion foretages, fjernes næringscellerne, der omgiver ægget, med et enzym. Det gør man for at kunne vurdere æggets modningsgrad. Hvis ægget er modent, føres en sædcelle ind i ægget ved hjælp af en tynd nål.

Udvikling af embryo

Efter et døgns tid, to kerner ved befrugtning.

Dagen efter ægudtagning kan embryologen se, om ægget er blevet befrugtet eller ej. Hvis ægget er befrugtet, vil der være to kerner. De ligner runde blærer. En kerne er fra kvinden og den anden er fra manden.
Hvis ægget ikke er befrugtet, er der ingen kerner.
Nogle gange er der tre eller flere kerner i ægget. Det kan skyldes, at mere end en sædcelle har indtaget ægget. Disse æg er unormale og bliver frasorteret.

Efter 48 timer, fire celler

På dag to består embryoet ofte af fire celler og på dag tre af 8-12 celler. Celledelingen fortsætter, og på dag fire slår cellerne sig sammen. Det kaldes morula-stadiet.

Efter 120 timer, blastocyst

På dag fem består embryoet af 100 celler og kaldes for en blastocyst. De ligner små væskefyldte bolde. De celler, som befinder sig rundt om blastocysten kaldes for trophoblastceller, som senere danner moderkagen. Indeni er der en ansamling af celler, som senere danner fosterhinden. Rundtom blastocysten er der en skal. Når blastocysten har udviklet sig og er klar til at sætte sig fast i livmoderslimhinden, ”klækkes” den, og cellerne bryder ud af skallen.

Nedfrysning af embryo, to metoder: slow freezing og fast freezing

For det meste befrugtes og udvikles flere æg af god kvalitet. I de fleste tilfælde opsættes kun et embryo, og så kan det være værdifuldt at nedfryse ”overskydende” embryoer. De anvendes, hvis det friske embryo ikke sætter sig fast, eller hvis man ønsker flere børn på et senere tidspunkt.

Slow freezing, langsom nedfrysning, betyder, at embryonet fryses langsomt ned. Embryoet skylles i flere forskellige opløsninger for at fjerne vand fra cellerne. Det gøres for at beskytte embryoet for frostskader. Embryoet suges op i et lille strå, som placeres i et apparat. Apparatet sænker gradvist temperaturen i strået i løbet af en times tid.

Den anden metode, vitrifikation – fast freezing, er lig med en meget hurtig nedfrysning. Ligesom ved slow freezing skylles embryoet først i forskellige opløsninger. Embryoet lægges på en lille spatel, som lægges i et større strå. Strået omgives af flydende kvælstof. Det gør at luften i strået er så kold, at der sker en direkte ”forglasning” af embryoet.

Embryooplægning

Lige inden surrogatmoren kommer for at få sat et embryo op, bliver embryoerne nøje vurderet. Det bedste embryo udvælges til tilbageførsel.

Ved tilbageførslen foretager lægen først en ultralydsscanning. Derefter føres et tyndt blødt plastikrør op til livmoderen. Embryologen fører det udvalgte embryo op i et tyndere kateter og overlader den derefter til lægen. Kateteret placeres i plastikrøret, og embryoet lægges ind i livmoderen. Det tager ofte kun et par minutter og er for de fleste et smertefrit indgreb.

Livmoderhalsen består af to lag, som ligger tæt sammen og skaber en fordybning. Disse lag består af loddent væv, som nærmest minder om tyk fløjl, og embryoet som placeres i livmoderen er på størrelse med et støvkorn. Surrogatmoren fortsætter med sit normale liv, indtil graviditeten konstateres.

Efter embryooplægningen, graviditetstest

Vores klinikker har forskellige måder at foretage en graviditetstest på. Når embryoet tilbageføres til livmoderen, begynder en periode, der er præget af ventetid og håb. Graviditetstesten foretages cirka 15-20 dage efter embryotilførslen, og først da ved parret, om en graviditet er en realitet.

Hvis ikke graviditet opnås, bliver der foretaget en individuel opfølgning med kommende forældre og surrogatmoren for at vælge næste skridt.

Video, som viser embryooplægning på Nadiya-klinikken

Lægerne på Nadiya-klinikken skaber et embryo med dna fra tre personer ved at befrugte morens æg med hendes partners sæd og overfører dernæst cellekernen fra det befrugtede æg til et æg fra en donor, hvor cellekernen er fjernet. Barnet har dermed dna fra forældrene samt en mindre del fra ægdonoren.