For de mennesker, som ikke ønsker at adoptere, men ønsker et barn der bærer ens egne gener, kan surrogatmoderskab være et alternativ. Vi møder også mennesker, som af forskellige årsager ikke har mulighed for at adoptere.

Surrogatmoderskab et godt alternativ til adoption

Mange, som lige fra starten har ønsket at adoptere et barn af forskellige årsager, oplever det i dag som svært eller nærmest umuligt. Derfor kan surrogatmoderskab i lande, hvor surrogatmoren, barnet og kommende forældre er beskyttet af love og fuldt gyldige forsikringer være et godt alternativ.

Drømmer du om at blive forælder? Kontakt os i dag.

Videoklippet oven over: Eduardo fortæller om sin længsel efter at få et barn, overvejelser om adoption og til sidst beslutningen om at benytte en surrogatmor.

Adoption ved barnløshed

Tidligere var det mest almindeligt for ufrivilligt barnløse at benytte adoption for at blive forældre, men i de senere år er der sket et drastisk fald i internationale adoptioner. Antallet er næsten halveret i det seneste årti. Det fremgår af aktuel statistik.

Der er cirka tre adoptivforældre til hvert adoptivbarn, og konkurrencen om børnene er kun blevet større. Igennem årene er selv ventetiden for en adoption blevet længere, og i dag kan en adoption af et barn tage fire til fem år.

I år 2015 blev 107 børn adopteret til forældre de ikke kendte, Det er et fald på 23 procent i forhold til 2014 og 77 procent , hvis man går tilbage til 2009. Danmark er ikke et unikt tilfælde, hvad angår faldet i adoptioner.

Der er flere årsager til dette, og én af dem er den øgede velfærd verden over. Færre børn står i en situation med behov for en ny familie, siger Lena Ingvarsdotter Ekroth, som er verdensanalytiker for MFoF. Hun har i mange år holdt nøje øje med børns situationer koblet til internationale adoptioner i Sverige.

-Et eksempel på, at velfærden er øget, er, at middelklassen vokser i flere af udviklingslandene. De har opnået en større viden om præventionsmidler samtidig med, at det er blevet mere acceptabelt at være enlig mor. I de tilfælde, hvor et barn alligevel har brug for en ny familie, er landene blevet bedre til at finde løsninger i landet.

Det, at flere børn adopteres internationalt, er på lige linje med det såkaldte subsidiaritetsprincip, som mange lande arbejder ud fra. Af dette princip fremgår det, at barnet først og fremmest bør vokse op i sin biologiske familie, og hvis ikke det er muligt, må der findes en løsning , så barnet bliver i landet. International adoption bør være absolut sidste udvej.

Surrogatmoderskab

En surrogatmor er en kvinde, som bærer og føder et barn for en anden.
Den mest almindelige form for surrogatmoderskab, er når surrogatmoren bærer et befrugtet æg i sin livmoder, hvor det befrugtede æg ikke er hendes eget og sættes op i hendes livmoder. Denne form for surrogatmoderskab er tilladt i USA, Ukraine, Rusland, Georgien, Storbritannien, Canada, Portugal og Grækenland for at nævne nogle enkelte lande.

Barnet er ikke surrogatmorens genetiske barn. Det er et doneret æg, som sættes op.
Surrogatmoren er under hele graviditeten klar over, at hun bærer barnet for en anden.
Kommercielt surrogatmoderskab betyder, at kvinden som bærer barnet modtager et økonomisk vederlag for dette. I USA har man benyttet surrogatmoderskab siden 70’erne.

Ved altruistisk surrogatmoderskab foregår det stort set på samme måde, dog modtager surrogatmoren ingen økonomisk kompensation.