Gunhild og Thomas om rugemor i Ukraine

Hej, jeg hedder Gunhild.

Vi har haft problemer med at blive gravide. Eller, jeg har haft problemer med at blive gravid. Vi har gennemgået stort set alt hvad man kan forestille sig af ufrivillig barnløsheds ting og sager man kan gøre, vi har vendt alle sten, vi har virkelig været i alle hjørner.

Vores drøm at få barn 

Vi besluttede os til sidst for en surrogatproces. Vores brændende ønske har været gennem alle år, at få et barn. Vi har fået hjælp i forhold til at få børn i otte år. At få et barn sammen har virkelig været vores drøm, som til sidst gik i opfyldelse. Men det har været en virkelig lang rejse.

Mange spørgsmål om processen

Vi synes begge to at det var en stor beslutning og det kræver mange tanker og funderinger. Hvad er mine tanker omkring det? Jeg skal ikke bære barnet selv. Vi synes det var utroligt betryggende, at vi kunne gå ned på et kontor i Stockholm, og tale med Eduardo, som selv har været igennem processen for nogle år siden. Blive vel og professionelt modtaget, stille alle de spørgsmål vi havde gået rundt med. Dem var der mange af. Jeg tror til og med vi havde 2-3 møder, før vi fandt ud af – okay, dette er en proces vi gerne vil gå videre med, og vi vil gerne have denne organisation til at hjælpe os. At kunne skyde alle de her spørgsmål og virkelig prøve at finde ud af, hvad er det her for noget? Vi var virkelig urolige over mange ting, men efter de tre møder følte vi, at dette var det rette for os. Ja, det at man bliver mødt af et menneske der har været gennem processen selv.

Der er mange skridt i denne proces, fra start til slut. Der er alle de juridiske, de følelsesmæssige, de lavpraktiske, klinikker – der er utroligt meget der skal kobles. Vi har været så glade for, at vi havde en organisation i ryggen hele tiden. Vi blev holdt i hånden fra start til slut. Vi kunne vælge mellem hvor vi ville tage hen. Der var jo forskellige alternativer.

Vores overvejelse var Ukraine, som vi så valgte, meget pga det ligger tæt på både København og men også Stockholm, og det følte vi var en tryghed. Det var dejligt at det ligger så tæt på. Man må sige, der er selvfølgelig en masse fordomme koblet til Ukraine og det gamle Sovjetunionen, men vi måtte virkelig revurdere vores indtryk af den by efter at have været derovre. Vi har allerede talt om at vi nok må tilbage igen – bare for en weekend.

Høj standard og seriøse læger

Vi blev forbavsede over, hvor professionelle lægerne var, hvilken høj standard klinikken havde og det var bare klinikken vi havde besøgt her. Hvor seriøse lægerne var, hvordan alting foregik. Der var rigtig god service. Det var meget seriøst.

Møde med vores surrogatmor

Vi havde mulighed for at møde vores surrogatmor som var til stede. Det var rigtigt rart at møde hende. Det var dejligt at se, for da vi skrev kontrakt da vidste vi, at det skal være en kvinde som har født egne børn, hun skal være gift, hun skal have et job. Der var en masse kriterier der skulle være opfyldt for at blive surrogatmor. Og derfor var det faktisk også rigtigt dejligt at møde hende og se hun var en sund og stærk og helt almindelig sød kvinde, som gerne vil hjælpe os med vores største ønske. Og at få det forvirkliget.

Dejligt at kunne følge processen

Og så tog vi hjem igen. Så blev vi informeret kontinuerligt om gangen og hvad der skete. I løbet af rejsen fik vi tilbagemeldinger i form af fine ultralysbilleder, hver gang vores bærere havde været til tjek. Ja det var virkeligt dejligt at kunne følge processen. Både med skriftlige opdateringer og alle billeder som jo er helt fantastiske. Det var dejligt at få de her opdateringer.

Om morgenen onsdag den12 august, ringede telefonen kl 8. det var Sergey vores kontaktperson, vores juridiske kontakt i Kiev. Han ringede til os og vækkede os. I kan godt pakke taskerne, så er det nu! Så var det op og pakke tingene sammen lynhurtigt ind i en taxa og så til Leleka sygehuset, hvor Hubert skulle fødes. Og hvor han blev født helt uden problemer. Jeg blev kaldt ind præcis når Hubert var blevet født. Da navlestrengen blev klippet blev han lagt til mit bryst. Så sad jeg med ham i lang tid – skin to skin som man siger.

Surrogatprocessen er ikke så farlig

Hvis jeg skulle give nogle råd til dem der sidder og overvejer surrogatprocessen, hvad skulle de være? Jeg tror, når jeg kigger i bagspejlet, at det der var vigtigst for os eller som jeg har tænkt mest over er: det er ikke så farligt. Det virker enormt stort og abstrakt og uhåndterligt, men når man tager et skridt af gangen og begynder at gå ud af vejen, man har hele tiden organisationen i baghånden, man får hele tiden hjælp, der er hele tiden nogle man kan spørge.

Glæd jer og nyd det!

Hvis du spurgte mig om jeg ville gøre det igen, så ville jeg sige ja. Alle dage i ugen. Nu er der lidt at tænke over. Ja det er der. Har du tænkt over noget som hvis du kunne sige det til dig selv nu, inden rejsen. Så ville jeg nok sige ’kom i gang’. Fordi der er ingen tid at spilde. Det tager længere tid end hvad man måske tror fra starten af. Man skal have tålmodighed.  Jeg vil også sige, nyd af den tid I har sammen på destinationen.  Glæd jer og nyd det!