Giv mig lov til at benytte mig af surrogatmoderskab

Vælger man som barnløs at benytte sig af surrogatmoderskab, befinder man sig hurtigt i et juridisk minefelt – også selv om man får hjælp af en surrogatmoder i et land, hvor metoden ikke er forbudt. Hvorfor ikke legalisere metoden helt, så vi, der gerne vil opfostre børn, får bedre mulighed for det?

Vil du have børn? – et klassisk, men svært spørgsmål. Svært, fordi det er et enormt ansvar at opfostre børn, og fordi mange tager alt for let på det. Som homoseksuel skal man samtidig tage stilling til, hvordan man rent praktisk får børn. Vi kan jo desværre ikke klare det med to ryk og en aflevering. Hvad gør man, når der ikke findes en livmoder i ens parforhold? Adoption? Regnbuefamilie? Rugemor? Adoption og regnbuefamilier er de mest brugte metoder, eftersom morallister gør alt, hvad de kan, for at folk ikke skal benytte sig af rugemødre. Det er stærkt problematisk, for homoseksuelle kan stadig langtfra adoptere på lige fod med heteroseksuelle, og regnbuefamilien kan være en bøvlet løsning.

Som homoseksuel kan man kun adoptere sydafrikanske børn, som enten har hiv, sammenvoksede tæer eller noget tredje, der gør dem så uværdige, at de kun passer til homoseksuelle fædre. Det er en diskrimination af både bøsser og handicappede børn, der er svær at bakke op. Vælger man adoptionsvejen som homoseksuelt par, accepterer man diskriminationen, og derved fortsætter den.

Vælger man den klassiske regnbuefamilie, som opstår, når lesbiske og bøsser finder sammen, og en af de lesbiske bliver befrugtet af en af bøsserne, opstår andre problematikker. Der er for eksempel pludselig fire forældre, der skal blive enige om alting, og hvis man rager uklar med mødrene, står de meget stærkere juridisk i kampen om forældremyndigheden. Så familieformen stiller en masse krav, som kan være svære at håndtere.

Læs mere her (Information.dk)