- Front page – Danska
- Flere mænd end kvinder får aldrig børn. Er surrogasi løsningen?
Flere mænd end kvinder får aldrig børn. Er surrogasi løsningen?
Der er en gruppe mænd, der især oplever sig uligestillet med kvinder i forhold til at få sine egne børn. Det er homoseksuelle danske mænd, som Michael Nebeling Petersen, adjunkt og ph.d. på Institut for Kulturvidenskaber på SDU, har interviewet i forbindelse med sin forskning i bøssers brug af rugemødre.
»De mænd, jeg har interviewet, føler at de ikke bliver imødekommet hverken i lovgivningen eller i den offentlige debat. Derfor er brugen af surrogatmødre for dem et spørgsmål om at søge mere ligestilling, og de føler generelt, at kvinder bliver forfordelt på det reproduktive område,« siger Michael Nebeling Petersen.
Han forklarer, at de mænd, han har interviewet, er uforstående over for, at der i Danmark ikke kan anerkendes mere end to forældre. Og blandt de mænd, der har benyttet rugemødre i udlandet, er der en udtalt utilfredshed med, at den form for reproduktiv teknologi, som de har brug for for at få et barn, er ulovlig.
»Når de mænd, jeg har interviewet, vælger surrogasi (rugemødre, red.) som en måde at få børn på, er det ofte fordi de ønsker, at to mænd eller i nogle tilfælde en mand skal kunne få et barn for dem selv. De ønsker ikke, at den fødende kvinde skal have nogen relation til barnet. Og det er blandt nogle af deres bevæggrunde for at vælge en kommerciel rugemor. Det er så oftest USA, hvor rugemoderen afskriver sig juridisk ret over barnet.«
Efterfølgende får det homoseksuelle par barnet ind i Danmark ved at fortælle myndighederne, at de har fået et barn med en flirt eller lignende. For det meste accepteres det, og myndighederne giver barnet et dansk cpr-nummer. Hvis der er mistanke om surrogasi, undersøges det, og der kan blive tale om en bøde. Men man får lov at beholde barnet.
2018 et bra år – 108 nye børn!
Ønsker du at blive forælder?
Vi tilbyder gratis rådgivning. Sammen ser vi på, hvilke muligheder du har ud fra dine specifikke omstændigheder for at skabe den familie, du drømmer om. Vi vil hjælpe dig. Kontakt os i dag!