Børn født af en rugemor har det lige så godt som alle andre børn

Amanda og Andrea er vokset op med to mødre. Nu har en professor fra Cambridge konkluderet, at børn i alternative familieformer trives mindst ligeså godt som børn fra almindelige familier. Hvis ikke bedre.

Undersøgelse af donorbørns liv

Professor Susan Golombok, leder af Centre for Family Research på University of Cambridge, UK, har lavet en metaanalyse af 59 relevante studier fra USA og Europa.

Hun konkluderer, at uanset familietype har barnet den samme chance for at have et godt liv.

Studierne omfatter undersøgelser af familier med blandt andet to mødre, to fædre, selvvalgte solomødre, børn født efter dobbeltdonation eller ved hjælp af en rugemor.

Læs mere i Susan Golomboks bog Modern Families: Parents and Children in New Family Forms.

Donorbørn har det lige så godt som alle andre børn

Ny forskning gennemgår 59 relevante undersøgelser fra USA og Europa, og konklusionen er klar: Der er ingen forskel på at vokse op i en regnbuefamilie versus en traditionel familie.

Gennem de seneste årtier er talrige nye familieformer dukket op i kølvandet på fertilitetsteknologien, som gør, at det i dag er muligt at få børn, uden der er både en mand og en kvinde i parforholdet.

I debatten har der været luftet forskellige antagelser om, hvad det eventuelt gør ved børn, at de ikke kender eller har en relation til deres genetiske ophav, når de er blevet til med hjælp fra en donor.

Men ifølge et nyt studie fra det velansete University of Cambridge i England, så kan fordommene godt pakkes sammen.

Læs mere her (Regnbuefamilie.dk)

Læs mere her om surrogatmoderskap i USA