Advokat mener rugemor-dom lægger op til at ændre loven

Advokat mener rugemor dom laegger op til at aendre loven Nordic Surrogacy

Det er et indgreb, men ikke en krænkelse, af to børns menneskeret, når de ikke kan blive adopteret af kvinde.

Der er lagt op til, at reglerne skal kigges efter i sømmene, efter at Højesteret mandag har afvist at lade en dansk kvinde adoptere de tvillinger, som en ukrainsk rugemor har født.

Sådan lyder det mandag fra en advokat og en adjunkt i familieret.

Den ukrainske rugemor blev inden fødslen i 2013 gravid ved insemination. Efter fødslen flyttede børnene til Danmark med det danske par, og både den danske kvinde og mand har forældremyndighed.

Den danske mand er biologisk far til børnene, og han er derfor anerkendt som børnenes far. Den danske kvinde skulle derimod søge om at adoptere børnene.

Men det har Højesteret givet afslag på, fordi rugemoren fik betaling.

Den danske kvindes advokat, Maryla Rytter Wróblewski, fortæller, at det danske par overvejer at gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Advokaten mener også, at dommen viser, at den danske adoptionslov bør ændres.

Paragraf 15 i adoptionsloven giver et absolut forbud mod at adoptere, hvis nogen, der skal give samtykke til adoptionen, har fået penge for det.

– Højesteret siger, at loven bør ændres, fordi artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen forudsætter, at der i hver sag kan foretages en konkret vurdering af børnenes interesse i at få en forælder over for den generelle interesse i at undgå handel med børn.

– Afslaget på adoption er altså et indgreb i børnenes ret efter artikel 8, siger Maryla Rytter Wróblewski.

læs hele artiklen her: stiften.dk

Ønsker du at blive forælder?

Vi tilbyder gratis rådgivning. Sammen ser vi på, hvilke muligheder du har ud fra dine specifikke omstændigheder for at skabe den familie, du drømmer om. Vi vil hjælpe dig. Kontakt os i dag!

Ønsker du at blive forælder?