10 vigtige ting at vide om rugemødre

1. Hvad er en rugemor?
   En rugemor eller en surrogatmor – er en kvinde, der efter aftale bliver gravid og føder et barn, som hun efterfølgende overdrager til andre mennesker.
2. Hvad er en altruistisk rugemor?
   Når en kvinde er rugemor uden at få penge for det, kaldes det et altruistisk rugemoderskab.Her får den fødende kvinde altså ikke nogen betaling, men indgår aftalen for at hjælpe det par eller den kvinde, der efter planen skal modtage barnet. Det kan typisk være en kvinde fra parrets familie eller venneflok.
3. Hvad er en kommerciel rugemor?
   Ved det kommercielle rugemoderskab får den fødende kvinde penge for sin ydelse. Den form for rugemoderskab bruges flere steder i verden, og det er f.eks. tilladt i lande som Taiwan, England, Rusland, Ukraine samt nogle stater i USA.
4. Hvordan bliver en rugemor gravid?
   En rugemor kan blive gravid på to måder:
   – Enten ved, at et af hendes egne æg bliver befrugtet med sæd fra den mand, som efterfølgende skal være barnets sociale far.
   – Eller ved, at rugemoren får sat et befrugtet æg op i sin livmoderhule fra den kvinde, som efterfølgende skal være mor for barnet.
5. Hvad siger den danske lov om rugemødre?I Danmark er det ikke muligt at indgå en juridisk gyldig aftale om, at en kvinde føder et barn, som hun efter fødslen skal udlevere til en anden (Børnelovens § 31)Det er desuden forbudt for danske læger at medvirke til nogen form for assisteret reproduktion, hvis de har kendskab til en aftale om, at den kvinde, de hjælper med at blive gravid, skal være surrogatmor (Lov om kunstig befrugtning, § 13).
6. Hvor mange bruger rugemødre?
   Familiestyrelsen vurderer, at et stigende antal barnløse par hvert år tager til udlandet for at bruge en rugemor, men der findes ingen nøjagtige tal for, hvor mange par det reelt drejer sig om.
7. Hvad koster det at bruge en rugemor?
   Prisen for at få et barn ved hjælp af en rugemor varierer både meget alt efter, hvilket land rugemoren er fra, og alt efter om hun arbejder selv eller er tilknyttet en klinik. I USA og Indien er prisen omkring 200.000-400.000 kroner, mens det i fattigere lande er meget mindre.
8. Er rugemoderskab en udnyttelse af fattige kvinder?
   Både ja og nej, det er en etisk diskussion. At nogle rugemødre stiller sig til rådighed, fordi de mangler penge, kan ses som en klar udnyttelse af fattige kvinder.
9. Hvad siger Det Etiske Råd om rugemødre?
   Alle medlemmerne i Det Etiske Råd mener, at betalt rugemoderskab er etisk problematisk, og et mindretal er imod enhver form for brug af rugemødre både med og uden betaling.
10. Hvad siger politikerne om brug af rugemødre?
    Den 18. december 2013 debatterede de danske politikere brug af rugemødre i Folketinget. Det viste sig, at mange havde svært ved at tage stilling til emnet.

Læs mere her (Etik.dk)